mandag den 21. oktober 2013

Julekort nr. 7a og 7b

Så var der CAS card på programmet i julekortkurset på scrapsisters. Og jeg tænkte CAS - det er lige mig. Men jeg blev nu klogere :o)


Jeg havde faktisk noget vellum liggende fra min helt tidligere scrapperiode, men Karina havde også skrevet, at vi skulle være kreative og gå i gemmerne. Stemplet er fra min første besøg hos Pandura for 2 år siden. Ja jeg fatter det næsten ikke. Der er sket meget i min scrapverden og i det virkelige liv siden da. Tænk i dag synes jeg, at kortet manglede lidt PYNT, så derfor stjernen som var en rest fra forleden dag, hvor vi lærte at duppe med modelling paste.


Jeg er blevet lidt vild med gaze. Stemplet er fra samme stempelsæt som ovenfor. Jeg MÅTTE bare eje et stempel med noder. 


Her tænkte jeg, at det ville blive en let udfordring, men må bøje mig og indrømme, at jeg er ALT for træt til mere efter 2 x jobs. Det er lige før jeg ikke vil være bekendt at sætte navn til, men udfordringen var jo. Rød, sort og hvid. Og det er så mine bud. 

Kærlig hilsen
MosteH

PS. Jeg takker så mange gange for alle jeres søde kommentarer og råd. Det varmer så meget. 1000 tak. 

julekort nr. 6

Her er mit bud på julekort nr. 6. List nostalgisk idet papiret er fra den første pad jeg købte for 2 år siden til Kreative Dage, da jeg begyndte at scrappe. Men igen, det er pynten, jeg går ned på. Godt der er 14 kort, så er der da lidt at øve sig på.


Jeg kan nu se ideen i, at det øverste papir skal være mere farvestrålende/skal kunne være pynt i sig selv. Men det er vel læreprocessen i dette kursus. :o)


Har købt en ny die til store snefnug. Den opmærksomme scrapper vil kunne se, at den første snefnug gik i stykker. Den er simpelthen så fin, at det er næsten umuligt at få papiret ud af die'en. Det er absolut et fejlkøb. Men man kan ikke vinde hver gang haha.

Kærlig hilsen
MosteH

lørdag den 19. oktober 2013

Julekort nr. 1

Så har jeg forsøgt mig med kort nr. 1. Da jeg var i Hobbyboden forleden købte jeg papiret fra Pion. Jeg har aldrig brugt billeder på papir til scrap før, men det bliver ikke sidste gang. Kunne faktisk ikke nænne at pynte det yderligere, da jeg syntes, papiret i sig selv var så smukt.


Jeg har valgt at lade taggen være ensidet, da der er fint plads til at skrive på bagsiden. 


Har købt nogle træ-snefnug hos Anjaskreativeverden.dk, og de var fine og nemme at male med modelling paste. Synes, det er sådan en supergod ide. 
Denne korttype er jeg helt vild med, og dem vil jeg lave nogle flere af. 

Kærlig hilsen
MosteH

fredag den 18. oktober 2013

julekort pr. 18. oktober...

Ja det er jo ikke jul endnu, men på scrapsister.dk er det.
Her er mit bud på dagens kort:


I dag var knap så stor en udfordring. Men hvor er det sjovt at være med....


Skal til 13 års fødselsdag i aften og så var det, at Gitte i Hobbyboden gav mig dette fif. Spær pengene inde i et hønsegitter og se, om han vil ødelægge kortet. Mon ikke han er ligeglad? Det får jeg at se :o) Det er i hvert fald en super sjov idé, som jeg altså ikke skal have æren af. Jeg lifter bare....

Kærlig hilsen 
MosteH

torsdag den 17. oktober 2013

Udfordring for lille Hanne....

Er på scrapsisters julekortkursus. Jeg var inde i sådan en god "boble", hvor alt bare kørte. Så ringede tlf. og der var et par ting, jeg lige skulle tage mig af... og boblen brast! Og det var lige, da jeg skulle til pynten, så pyhhh jeg føler mig udfordret.  Men her er resultatet:


I øvrigt kunne jeg ikke få den bagerste tag til at passe ned i lommen, så der blev jeg også udfordret. Men sjovt har det været. 

Kærlig hilsen
MosteH
som i øvrigt takker for hver en kommentar. Ris/ros alt er velkomment, jeg lærer kun af det. 

lørdag den 28. september 2013

Mit bidrag til udfordring hos Anjaskreativeverden

Her er september måneds bidrag til udfordringen hos Anja.  Jeg er bare så vild med Maja Design og fandt nogle farver i stakken, jeg ikke havde prøvet før. Ja, så det er altså forårsfarver, men hvem elsker ikke foråret?


"Blomsten" udgør en udstanset blomst fra en die. Et stykke burlap med gesso, som jeg fandt i gemmerne, en grøn, sart swirl  og til sidst en blomst i ægte birketræ.

Kærlig hilsen
MosteH

fredag den 16. august 2013

Udvikling....

Har faktisk lyst til at vise en udvikling fra Pinterest til eget kort, og så hvordan det videreudviklede sig for mig.

Det startede med et kig på pinterest her.
Så lavede jeg dette, som jeg viste på min blog sidst.

Og så måtte jeg videreudvikle til dette kort:


Jeg begyndte at lege med gesso, som jeg ikke har prøvet før. Og burlap fik en omgang gesso, for at skifte farve. Jeg fik også leget lidt med sytråd, som jeg heller ikke har prøvet før. Under den store blomst er sågar også lidt sytråd, som pludselig formede sig som en blomst. 


Og når jeg nu var i gang med at lege med gesso, så fik det næste kort en tur med det. 

Det var som om ideer piplede frem, mens jeg lavede kortene, så en videre udvikling var nødvendig. 
Så er scraping endnu sjovere.. :o)

Kærlig hilsen 
MosteH/Hanne