fredag den 21. december 2018

21. december

Mit allerførste mixed media.

Jeg har fulgt (eller nærmere set nogle af hendes utallige videoer i tilfældig rækkefølge) Maremis Small Art, og jeg er blevet ret vild med mixed media. Bare nyde processen og se hvad der sker.

Der er gået en uge, fra jeg smurte gesso på og var klar til vandfarver, til jeg rent faktisk turde gå i gang med vandfarver.

Jeg valgte neocolor II.



Her er mit færdige resultat. Processen får mig i den grad til at smile. 
Det er lavet på noget emballage fra Søstrene Grene. 
Jeg har brugt neocolor II, vand, vådservietter og en vandpensel.


Uden titel


Jeg har brugt progresso og fingre rundt i kanten af mine "mærker".


This makes me smile
Hanne


onsdag den 12. december 2018

12. december

Når ting ikke lykkes...

I går var vi på besøg på min datters efterskole, hvor der var Lucia-optog med alle skolens piger og julekoncert med Emmelie De Forest. Derfor lykkedes det ikke at blogge i går.

I min lille scrapverden lykkes det heller ikke.

Jeg ville lige lave lidt spænding i et kort, for nu har jeg endelig fået indkøbt diverse Gessoer og modeling pastes.



Jeg snuppede gessoen og tænkte: "Det var da mærkeligt, som den flød". Åh nej, det var jo Modeling Paste, jeg skulle bruge.





 
Så tog jeg den frem, og vendte papiret om. Man skal vel spare.... 

hmmmm... forstår stadig ikke, hvorfor den bliver gennemsigtig. Der står white på dåsen. 





Så tog jeg den førstindkøbte modelling paste frem. Som er meget grovkornet. 



Ja kønt er det jo ikke. 
Mange hilsner
MosteH

mandag den 10. december 2018

10. december

Til og fra kort

Jeg har købt en die fra Simple and basic serien. Anette fra Happymade laver de fineste ting.
Spørgsmålet er: Hvordan skal den vende? , og får man så vendt papiret rigtigt? (ja logisk tænkende mig kom da lidt på overarbejde, og jeg er stadig i tvivl) :)



Papiret er fra Maja Design - sidste års kollektion. 


Julescraphilsner
MosteH



søndag den 9. december 2018

9. december

På hjemmebane...

Når jeg laver posekort med Maja Design, så er jeg på hjemmebane. Jeg har lavet mange posekort, og mit mellemnavn er næsten Maja. :)

Jeg har lavet to kort med samme papir:


Et stk. posekort. Jeg sætter altid en almindelig tag indeni. Jeg købte tre pakker tags i Canada for 4 år siden i tre forskellige størrelser, så jeg mindes tilbage hver gang, jeg snupper en af dem. 

På Maja D's papir er der altid en linie forneden med anderledes print. Den bruger jeg tit til at sætte på tag'en, så den har forbindelse til kortet.


Her er så et kort med samme papir med på en almindelig kortbase. Selvom jeg har brugt mindre burlap på dette kort, så er jeg alligevel overrasket over, at det er så meget lysere. 



Jeg har svært ved at lave to helt ens kort, så jeg skal altid eksperimentere lidt på kort to. Maremis Small Art kører i baggrunden med noget helt andet, og hun inspirerede mig til at bruge modelings paste og 3D Powder

Og ja embossing med "tillykke" skal jeg øve mig på. Måske blot bruge den pude, jeg har købt, men endnu aldrig brugt. ;)

God 2. søndag i advent
MosteH


lørdag den 8. december 2018

8. december

13@rts

På convention i oktober købte jeg en paper pad fra 13@rts Strength in Numbers. Det er en for mig noget meget specielt papir (og jeg så godt, at min søde scrapveninde Pia Boutrup rynkede på næsen :) af det). Det er egentligt et mix af pastelfarver, men på en ikke særlig pastelagtig måde. Gir det mon mening?

Jeg har liftet et kort af Lady E på youtube https://www.youtube.com/watch?v=rGKaEJYZOiw&t=26s . Mest fordi jeg ville lære at sætte blomster på et kort, så det kommer til at se godt ud. Synes, den del er lykkes ret godt.


Snowflaken er embosset med Rangers Seafoam white.


Blomster og blade er penslet med metallic Gilding Polish.



Blade og doily er fra Scrap Man.

God lørdag
MosteH/Hanne

fredag den 7. december 2018

7. december

Elsker lilla

Jeg kan godt lide at lave kort i lilla. Der er bare noget over den farve.
Så jeg var ikke i tvivl, da jeg så Stämperia i lilla. Den MÅTTE jeg eje.





Jeg synes kortet skulle have lidt nuvo drops, men min nuvo drops i lilla er lidt for tyktflydende. Jeg har derfor fået at vide af Anette i Happemade, at jeg skulle forvarme min nuvo drop. Og kan man varme den i hænderne samtidig med at man arbejder? Nej vel? Så jeg stak den ind i bh'en. 
Da jeg var færdig med kortet, kørte jeg ind til byen for at købe lidt gaver. Da jeg kom hjem opdagede jeg så, at jeg ikke havde sat nuvo på, og jeg ledte efter flasken. Og ja, den sad så stadig i bh'en!!! :)

God fredag
MosteH

torsdag den 6. december 2018

6. december

Splash

Jeg har i lang tid villet afprøve lidt splash på mine kort, så nu har jeg købt splash white fra 13@arts hos Happymade.

Den har en pipette, og jeg er glad for, at jeg afprøvede på et rent A4 papir først, for det kom ud i tre store klatter. Jeg samlede splashen op med en pensel, og dryssede det på. Ikke helt så nemt, som det ser ud til.

Jeg anvendte dette ark fra Stämperia Blue Land, som jeg viste på bloggen i går.


Kort uden splash


Kort med splash


Er du til splash?

Tak fordi du kiggede med. 
Kærlig hilsen
MosteH

onsdag den 5. december 2018

5. december

Papir-passion.

Jeg har ligesom mange andre skrappere en passion for papir. Med hvem andre end skrappere kan man synes om et stykke papir SÅ meget, at vi ikke kan klippe i det.

Jeg købte en juleblok af italienske Stämperia hos Hobbyboden. Jeg tabte næsten vejret af beundring, da jeg åbnede pakken.

Da vi så i weekenden havde julescrap i Scrapklub Syd, var Jette fra Festshoppen i Gallehus på besøg med halvdelen af hendes butik. Og hun havde 15-20 forskellige blokke fra Stämperia. Og hvad gør man så, når man skal vælge. Ja jeg savlede først. Tog tre, lagde en tilbage, og endte med at købe 4 pakker.

Og kig lige med her....



Her er de 5, jeg har indtil nu.


Her er et udpluk af "Blue Land"



 

Det er SÅ lækkert.

Mange kærlige hilsner
MosteH


tirsdag den 4. december 2018

4. december

Julescrap
I weekenden var vi til det årlige julescrap i Scrapklub Syd. Det er 2. år, det afholdes, og nu kan vi vist godt kalde det en tradition.

Vi fik to udfordringer:
1. Lav et kort efter en skitse
2. Lav et vintag.
På begge ting skal du helt eller delvist bruge vedlagte materiale.

Kortet er min komfortzone og især bag af Maja Design. Så her har brugt papir fra Majas nyeste juleserie. Samtidig har jeg klippet embellishment ud af materialet. Kransen indeholdt faktisk blå nuancer, så det passede fint til.



Jeg har samtidig anvendt lidt blonde og tilsat to forskelligfarvede nuvodrops. 


Vintagen passede ikke med højden på papiret, så det er skåret bag blomsterne. Hvis man kigger godt efter vil man se, at striberne ikke helt passer sammen.


Jeg pyntede også bagsiden, idet der på vintagen var en flap til hilsen eller pengegave. Jeg klippede en tag ud i samme papir med hvid bagside, så der er plads til at skrive en hilsen her. 


Mange scraphilsner
MosteH



mandag den 3. december 2018

3. december

Til convention i Middelfart sad jeg ved siden af Verena, som også kommer fra Scrapklub Syd. Hun udfordrede mig på, at klippe elementer ud og sætte sammen påny.
Jeg har derfor købt endnu en blok af Mintay, og fik lyst til at lave dette kort. Serien hedder Diary


Marta fra Maremis på youtube har inspireret mig til at bruge træ-embellishment. Her har jeg klippet en gren i stykker, så den blev til to. Bøgerne er sat på 2x dobbeltklæbende puder, for at få ekstra højde på. Blomsterne er ligeledes påsat i forskellige størrelser. Lidt blonde stikker frem øverst.


Til sidst har jeg malet lidt glimmer på blomsterne og koppen, for at fremhæve den lidt. Teksten er et ark fra Piatek. 

Happy scrapping
MosteH


søndag den 2. december 2018

2. december ...

December-blogging? Jeg er allerede 1 dag bagud!
But let me give it a try.

Jeg har haft en sød scrapveninde Pia Boutrup til at lave tre hjerter til mig på hendes Sille. De skal bruges i dag til adventsgaver til mine to søde piger Trine og Sofie samt Trines roomie på Vejstrup Efterskole. Jeg pakkede dem ind i en sød pose og satte et lille citat på, som passede til dem hver.


Happy scrapping
Kærlig hilsen 
Moste H